Overgang til børnehave
Når vi rykker børnene fra vuggestue til børnehave kigger vi altid på det enkelte barn og planlægger overgangen, når barnet virker klar. Selvom børnene som udgangspunkt rykker, når de er 2 år og 10 måneder, så venter vi gerne en smule, hvis vi kan se, at barnet har gavn af det.
Ca. to måneder inden overgangen begynder jeres barn at komme på små besøg i børnehaven sammen med en voksen fra vuggestuen. På den måde kan barnet lære de nye omgivelser at kende sammen med en person, det er tryg ved. Det gør, at overgangen bliver både tryg og glidende.
Overgang til skole
Hvert år efter sommerferien danner vi en storegruppe med alle de børn, der skal starte i skole året efter. Storegruppen samles ca. en gang om ugen og laver forskellige aktiviteter og forløb, som gør børnene skoleparate. Vi har for eksempel tema om demokrati, hvor vi besøger Christiansborg og laver vores eget valg i børnehaven.
Vi har et tæt samarbejde med den lokale distriktsskole og besøger både skolen og KKFO'en, så børnene kan få et billede af, hvordan en skole ser ud. Vi er også rundt og besøge alle de andre skoler, som vi har børn, der skal starte på, så alle børn får mulighed for at se og vise deres nye skole.